Dette er Biblen dansk

Salme 2

1 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

7 Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

11 tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!


Skriv en kommentar




Kommentarer

2015-07-11 Tjen herren
2015-06-22 Lykkelig den der stoler på ham
2015-06-21 Stol på gud så griber han ind